Selv småskala-, geografisk begrænsede aktiviteter har allerede vist sig at have betydelige effekter på morfologien og biodiversiteten af både kystområder og dybere havområder. Disse menneskelige aktiviteter og deres efterfølgende indvirkning på havmiljøet vil have større effekt i fremtiden i takt med den ligeledes øgede klimaeffekt.
De eksisterende forvaltningsordninger har hidtil været fragmenterede og ukoordinerede og har kun koncentreret sig om at kontrollere og reducere de negative virkninger af sektorspecifikke aktiviteter i begrænsede geografiske områder og uden at tage hensyn til de kumulative virkninger af flere samtidige marine aktiviteter og stressfaktorer. Menneskelige aktiviteter, der forstyrrer havbunden, har ikke før været underlagt integreret strategisk ledelse og planlægning med fuld overvejelse af de regionale og langdistancevirkninger, såsom deres indvirkning på kysterne.
I fremtiden forventes kortlægningen af potentielt kumulative effekter af menneskelige aktiviteter ud over ny viden at tilvejebringe et grundlag for evidens-baseret forvaltning af miljø- og naturforholdene på havet, bl.a. i forhold til ’hot spots’, hvor mange aktiviteter i dag finder sted inden for relativt snævre delområder. Med denne nye viden vil man kunne opnå en bred vifte af såkaldte havmiljøeffekter, f.eks. ved at flytte aktiviteter ud af disse områder eller ved ikke at give tilladelse til yderligere miljøbelastende aktiviteter i områder, som allerede er under pres.
Den Danske Havplan
En mere holistisk tilgang til planlægning af det marine område har været udgangspunktet for EU’s Havplandirektiv, som blev vedtaget i 2014. Ifølge denne skal Danmark udarbejde en Havplan for de danske havområder, som skal implementeres senest i 2021.
Derfor blev den danske lov om maritim fysisk planlægning (Havplanen) vedtaget pr. 1. juli 2016 med det formål at fremme økonomisk vækst, udvikle havarealer og udnytte havressourcer på et bæredygtigt grundlag samt at forbedre miljøet. De sektorer og interesser, som er omfattet af havplanlægningen, er: energisektoren til søs (f.eks. olie, gas og vind), søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer i havet (f.eks. indvinding af grus) og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.
Havplanlægningen skal være helhedsorienteret. Det vil sige, at sektorplaner og miljøinteresser og andre interesser på havet skal sammentænkes og afvejes over for hinanden i en sammenfattende havplanlægning. Havplanlægningen skal desuden tage hensyn til samspillet mellem hav og land, bl.a. forholdet mellem de havbaserede anlæg og aktiviteter på den ene side og den landbaserede infrastruktur (havne m.v.) og kommune- og lokalplanlægningen på den anden side.
Erhvervs- og vækstministeren skal koordinere havplanlægningsprocessen frem mod 2021 og i samråd med øvrige berørte ministerier vedtage havplanen i form af en bekendtgørelse. Søfartsstyrelsen koordinerer arbejdet omkring den Danske Havplan.
GEUS’ rolle i forbindelse med Havplanen
GEUS foretager ikke selv marin arealplanlægning, men vi bidrager med en række geologiske basisdata, som er nødvendige for at kunne beskrive havbundens sedimenter, og GEUS arbejder målrettet på at være en vigtig partner sammen med andre marine forskningsinstitutioner omkring beskrivelsen af marine aktiviteter og kvantificering af effekterne på det marine miljø.
Historisk set har de maringeologiske aktiviteter været koncentreret omkring sand- og grus-råstofkortlægning samt opbygning af en råstofdatabase (MARTA-databasen), som er videreudviklet til råstoferhvervet og Miljøstyrelsens administration af råstofloven.
I løbet af de seneste 6-7 år er habitat-areal-kortlægning ligeledes blevet et vigtigt område for os. Dels i forbindelse med Naturstyrelsens udbud og dels gennem EU-projekterne BALANCE og EMODnet II Habitat. Retablering af stenrev er en special version af Habitat-areal-kortlægning, som på det seneste er udført ved Gilleleje og i Limfjorden. Og i de kommende år fortsætter Habitatkortlægningen på EU-niveau i EMODnet III og i EU BONUS-projektet ECOMAP.
Vi har for Miljøstyrelsen foretaget kortlægning af Natura2000-områder i forbindelse med etablering af beskyttede områder med ideelle og sunde økosystemer, og vi bidrager ligeledes til implementeringen af EU's Havstrategidirektiv. Det er specielt havbundens integritet, som er en af de beskrivende faktorer, der er en vigtig parameter i forbindelse med kortlægning og værdisætning med henblik på vedligeholdelse af et velfungerende økosystem.
Kortlægning af havbunden i forbindelse med etablering af offshore-installationer, som kabel-traceer og vindmølleparker har ligeledes periodevis fyldt meget på vores arbejdsprogram, afhængig af timingen af de større danske vindmølleparker. Som en afledet undersøgelse har vi udviklet et koncept for marinarkæologiske forundersøgelser, hvor geologiske modeller hjælper med udpegningen af marinarkæologiske hotspots. Et tilsvarende multidisciplinært bedste praksis EU-projekt (SASMAP) er netop afsluttet.
Med hensyn til havbundsklimarelaterede studier har vi traditionelt koncentreret os om de danske farvande og Østersøen, hvor EU-projekter, IODP og Geocenter-projekter har været det bærende.
Vi vil fortsat bruge vores maringeologiske ekspertise i forbindelse med klimaprojekter, hvor fokus vil blive lagt på bassinstudier, som kan kombinere den geologiske bassin-udviklingshistorie med klima-proxy, der kan sammenstilles i detaljerede beskrivelser af aflejringsmiljøer og disses klimaudviklingshistorier.
Den geologiske opbygning i kystzonen har vi ligeledes interesseret os for i forskellige sammenhænge:
- Grundvandsrelaterede undersøgelser, hvor vi har belyst grundvandsudsivning på havbunden samt saltvandsindtrængning.
- Habitatundersøgelser har bl.a. fokuseret på stenrev og boblerev.
- Arkæologiske studier har set på druknede kystlinjer.
- Kystklassifikation og sårbarhed for nedbrydning er et arbejdsfelt, som stadig er i sin indledende fase, hvor kystnære remote sensing-undersøgelser (Lidar og multibeam) præsenteret i 3D er innovative og har mulighed for at bidrage med vigtige data til nytte for samfundet i forbindelse med ændringer i miljøet og kystens fremtidige udvikling, f.eks. i forbindelse med kortlægning af ålegræsudbredelse. Offentlighedens øgede brug af kystområderne og behovet for marin arealplanlægning (havplanen) vil nødvendigvis kræve svar på den fremtidige udvikling i den såkaldte hvide zone.
Vi ser store muligheder for fremtidige projekter, hvor GEUS vil have en central rolle i forbindelse med indsamling af maringeologiske data i kombination med kortlægning og opstilling af geologiske modeller til brug for evidens-baseret forvaltning af menneskelige aktiviteter afstemt efter miljø- og naturforholdene på havet.