Ny rapport om jordskredsaktivitet og scenarier for skredudvikling ved Nordic Waste i Randers Kommune

20-02-2024

Miljøstyrelsen har anmodet GEUS om at vurdere den aktuelle skredaktivitet og mulige fremtidige udvikling af jordskreddet ved Nordic Waste i Randers Kommune. Miljøstyrelsen har konkret bedt GEUS om at vurdere risikoen for, at jordskreddet når frem til og påvirker dæmning, kørevej og arbejdsområde ved Nordic Waste, og om yderligere dele af deponiet kan blive involveret i jordskreddet - og i givet fald hvornår det vil ske.

Forskellige udløbsmodeller for jordskreddet ved Nordic Waste i Randers Kommune
Foto: Her ses forskellige scenarier for jordskreddets mulige fremtidige udvikling. Modelleringen af jordskreddet viser, at selv i et usandsynligt worst-case scenarium (stiplet blå) vil jordskreddet ikke kunne nå beboelseshuse i Ølst by. Jordskreddet vil dog kunne påvirke arbejdsområdet ved Nordic Waste og en dæmning syd herfor. Baggrundsbilledet er et ortofoto optaget af COWI for Randers Kommune den 28. januar 2024.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har kortlagt skredaktiviteten i den sidste halvdel af 2023 ved Nordic Waste på baggrund af feltbesøg på lokaliteten, analyse af højdemodeller og ortofotos samt øvrige tilgængelige satellitdata. Yderligere har GEUS vurderet jordskreddets mulige fremtidige udvikling på baggrund af modellering af jordskreddets udløb foretaget for GEUS af Norges Geologiske Undersøkelse (NGU).

Hovedkonklusioner

GEUS er nået frem til følgende konklusion, som adresserer årsagen bag den accelererende jordskredsaktivitet i sidste halvdel af 2023:

  • GEUS vurderer, at jordskreddet ved Nordic Waste siden midten af 2023 er drevet frem af jordstrømme, som er dannet ved aflæsning af jord fra den vestlige skråning af den tidligere lergrav, en praksis som blev påbegyndt i april 2023 og fortsatte året ud. Det er således aflæsningen af store mængder jord fra lergravens kant, som har ført til den accelererede jordskredsaktivitet i sidste halvdel af 2023.

GEUS er nået frem til følgende konklusioner, som adresserer Miljøstyrelsens spørgsmål om den mulige fremtidige udvikling af jordskreddet:

  • Yderligere områder med deponeret jord vil kunne blive involveret i jordskreddet, hvis det udvikler sig videre. Dette vil dog ikke medføre en dramatisk øgning af hverken udløb eller hastighed af jordskreddet.
  • Modelleringer af jordskreddets mulige udløb viser, at hvis jordskreddet løber længere ud, vil arbejdsområdet ved Nordic Waste og en dæmning syd herfor kunne blive påvirket. Hvis jordskreddet bevæger sig mod syd, forventes det, at der vil gå uger, før det vil kunne nå dæmningen. Selv i et usandsynligt worst-case scenarium vil jordskreddet ikke kunne nå til beboelseshuse i Ølst.
  • Jordskreddets aftagende bevægelser i løbet af januar og februar 2024 tyder på, at jordskreddet er ved at stabilisere sig.

 

Konklusionerne bygger på følgende observationer:

  • Fra april 2023 og året ud bliver der læsset jord af fra kanten af den tidligere lergrav og ned på den 15° hældende vestlige skråning af lergraven. Aflæsningen af jord på den hældende skråning har dannet store strømme af jord, som har bevæget sig ned og ind i deponiet.
  • Jordstrømmene har presset på den øvre vestlige del af den deponerede jord, som allerede var i bevægelse fra 2021 til foråret 2023. Jordskreddet består således i dag af to jordstrømme samt en stor del af den deponerede jord fra den centrale del af deponiet. Jordstrømmene er på 0,32 millioner kubikmeter og udgør dermed en fjerdedel af jordskreddets samlede volumen på 1,2 millioner kubikmeter.
  • Gennem sommeren og efteråret 2023 er der stor skredaktivitet i den centrale del af deponiet. I august eller september begraves en vej, en lagerhal og andre bygninger i jordskreddet. I oktober 2023 befæstes en vej til aflæsningspladserne på kanten af den tidligere lergrav med beton, samtidigt med at jordskreddets front i den centrale del af deponiet bevæger sig længere mod øst.
  • Jordskreddets aftagende bevægelser i løbet af januar og februar 2024 tyder på, at det er ved at stabilisere sig. Hvis jordskreddet bevæger sig længere frem, vil det bevæge sig mod syd og mod nord.
  • Yderligere dele af den deponerede jord nord og syd for jordskreddet kan blive involveret i jordskreddet, hvis det bevæger sig så langt frem, at der ikke er tilstrækkelig understøtning af deponiet uden for jordskreddet.
  • Udløbsmodellering foretaget af Norges Geologiske Undersøkelse viser, at arbejdsområde og dæmning ved Nordic Waste vil kunne påvirkes af jordskreddet, hvis jordskreddet løber længere ud. Den hidtidige afgravning af jord fra den sydlige del af jordskreddet har imidlertid kunne følge med bevægelsen af jordskreddet og dermed sikret infrastrukturen i dette område.
  • Udløbsmodelleringen viser yderligere, at der ikke er nogen risiko for, at beboelseshuse i Ølst kan blive påvirket af jordskreddet.

 

Læs den første rapport om jordskredsudviklingen frem til foråret 2023 i GEUS rapport 2024/06.

To jordstrømme
Foto: GEUS vurderer, at jordskreddet ved Nordic Waste siden midten af 2023 er drevet frem af jordstrømme, som er dannet ved aflæsning af jord fra den vestlige skråning af den tidligere lergrav, en praksis som blev påbegyndt i april 2023 og fortsatte året ud. Billedet er fra den 31. januar 2024 af den vestlige del af skredområdet kiggende mod vest. De to jordstrømmes front er markeret med gule stiplede linjer og bevægelsesretningen mod øst er indikeret med hvide pile. Aflæsningspladserne er markeret med A. Foran jordstrømmene ses jord fra den centrale del af deponiet med deformerede spor af bulldozere, hvoraf et af dem er markeret med en blå pil.
Områder, som kan blive involveret i jordskreddet
Foto: Yderligere områder med deponeret jord vil kunne blive involveret i jordskreddet, hvis det udvikler sig videre. Dette vil dog ikke medføre en dramatisk øgning af hverken udløb eller hastighed af jordskreddet. På billedet ses de to områder, som eventuelt kan blive involveret i jordskreddet, markeret med sorte stiplede linjer. Hvis områderne bliver involveret, vil de bevæge sig ind i jordskreddet, som angivet med pilene. Baggrundsbilledet er et ortofoto optaget af COWI for Randers Kommune den 28. januar 2024.

Rapport 2024/12

Læs den fulde redegørelse her:

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2024/12 Jordskredsaktivitet og scenarier for skredudvikling ved Nordic Waste, Randers Kommune

Af Marie Keiding, Kristian Svennevig og Samuel Paul Jackson.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Pressemateriale

Her er materiale, som pressen frit må bruge i forbindelse med omtale af GEUS Rapport 2024/12, såfremt det er med kildeangivelse.

  • Figur 1. Udsnit af satellitfotos (Sentinel-2, ESA) for området ved Nordic Waste i 2023. I løbet af 2023 deponeres en stor mængde jord på den vestlige skråning af den tidligere lergrav. a) I april etableres en aflæsningsplads (orange pil) på kanten af lergraven. b) I juli etableres yderligere en aflæsningsplads (orange pil), og skråningens vegetation dækkes gradvist af brun deponeret jord (orange stiplet linje). Samtidig bevæger jordskreddet i den centrale del af deponiet sig mod øst, hvorved en vej får et knæk (hvid pil). c) I september bevæger jordskreddets front (grøn stiplet linje) sig ind gennem det bebyggede område, hvorved en vej, en lagerhal og andre bygninger forsvinder. d) I oktober befæstes vejen til aflæsningspladserne på lergravens kant med beton, og samtidig benyttes der tilsyneladende microfiller (hvid masse vist med pil) i fronten af jordskreddet. e) og f) I november og december ses fortsat deponering af jord på lergravens vestlige skråning som mørke lområder i det snedækkede landskab (orange stiplede linjer), mens jordskreddets front (grøn stiplet linje) bevæger sig yderligere mod øst.
    Kilde: ESA og GEUS.
  • Figur 2. Dronebillede fra den 31. januar 2024 af den vestlige del af skredområdet kiggende mod vest. De to jordstrømmes front er markeret med gule stiplede linjer og bevægelsesretningen mod øst er indikeret med hvide pile. Aflæsningspladserne er markeret med A. Foran jordstrømmene ses jord fra den centrale del af deponiet med deformerede spor af bulldozere, hvoraf et af dem er markeret med en blå pil.
    Kilde: GEUS.
  • Figur 3. Kortlægning af jordskreddets omfang i april 2023 (lilla omrids) og januar 2024 (rødt omrids). De to store jordstrømme i den vestlige del af jordskreddet er markeret med blåt omrids. De er skabt ved aflæsning af jord ved de blå pile. Områder udenfor det aktuelle
    skred, hvor der er observeret sprækker, er markeret med grøn farve. Afgravningerne.i fronten er markeret med gule omrids. Den sorte linje A-A’ viser placering af profilerne i Figur 6. Baggrundsbilledet er et ortofoto optaget af COWI for Randers Kommune den 28. januar 2024. 
    Kilde: GEUS.
  • Figur 4. Eksempler på sprækker i den deponerede jord i området nord for jordskreddet. Geologen i billedet står ved en større sprække, der forskyder hjulsporene, hvilket viser, at der både har været bevægelse ned og til siden. Mindre sprækker ses mange steder, og en anden større sprække ses lidt længere væk. De to største sprækker er markeret med stiplede hvide linjer. Billedet er taget i retning mod nord.
    Kilde: GEUS.
  • Figur 5.Differentialhøjdemodeller for fire perioder i januar og februar 2024. I perioden 11. til 18. januar er der ligeledes angivet bevægelse af genkendelige objekter (sorte pile). De aftagende farver over hele jordskreddet viser, at hastigheden er sænket gennem januar og februar. Fra 11. januar til 5. februar er der tydelig bevægelse imod afgravningerne i fronten af jordskreddet, hvilket ses ved de kraftigt røde områder. Afgravningerne i fronten ophørte omkring 2. februar. I perioden 5. til 13. februar ses næsten ingen bevægelse i jordskreddet. De sorte streger viser omrids af jordskreddet. Baggrunden er højdemodeller fra hver periode optaget af COWI for Randers Kommune.
    Kilde: GEUS.
  • Figur 6. Profiler, som viser udviklingen af jordskreddet, i april 2023 (øverst) og i januar 2024 (nederst).
    Kilde: GEUS.
  • Figur 7.Modellerede udløb af jordskreddet for forskellige udløbsvinkler, hvor lavere værdier giver lavere friktion og dermed længere udløb. Den stiplede blå linje angiver udløbet for et meget lidt sandsynligt ”worst case”-scenarie med en betydeligt lavere friktion end jordskreddet ser ud til at have. Den tynde sorte linje angiver omfanget af jordskreddet i januar/februar 2024. Baggrundsbilledet er et ortofoto optaget af COWI for Randers Kommune den 28. januar 2024.
    Kilde: GEUS.
  • Figur 8. To områder som eventuelt kan blive involveret i jordskreddet, er markeret med sorte stiplede linjer. Hvis områderne bliver involveret, vil de bevæge sig ind i jordskreddet, som angivet med pilene. Baggrundsbilledet er et ortofoto optaget af COWI for Randers Kommune den 28. januar 2024.  
    Kilde: GEUS.
  • Figur 9. Placering af dæmning, kørevej og arbejdsområde. Dæmningen adskiller rent opdæmmet vand fra Alling Å fra forurenet vand i bassinerne neden for Nordic Wastes område. De farvede streger angiver udløbsmodelleringernes forskellige scenarier fra Figur 7. Baggrundsbilledet er et ortofoto optaget af COWI for Randers Kommune den 28. januar 2024.
    Kilde: GEUS.
Marie Keiding
Specialkonsulent
Geofysik og Sedimentære Bassiner
Kristian Svennevig
Seniorforsker
Kortlægning og Mineralske Råstoffer
Anja Karin Møller Fonseca
Presse- og kommunikationschef
Presse og Kommunikation
Telefon41239992