En gruppe forskere kan i en artikel udgivet i Science Advances den 26. januar dokumentere, at resultaterne fra et opsigtsvækkende studie om indholdet af kviksølv i smeltevand fra Grønlands indlandsis ikke kan gengives, og at de ikke kan påvise kviksølv i mængder over forventet niveau i smeltevand fra Indlandsisen i Grønland.
I 2021 spredte en sensationel forskningsartikel bekymring i Grønland og Danmark, da artiklen meget overraskende konkluderede, at smeltevandet fra Indlandsisen skulle indeholde enorme – og hidtil oversete - mængder kviksølv. Artiklen førte til en række alarmerende overskrifter i danske, grønlandske og internationale medier om de mulige konsekvenser for befolkning, dyr og miljø.
”Det oprindelige studie vakte stor opsigt, da det rapporterede om alarmerende høje koncentrationer af kviksølv. Målinger viste, at der skulle være 100 til 1000 gange de koncentrationer, vi normalt ville forvente at finde i ferskvandssystemer i Grønland” fortæller Christian Nyrop Albers, Miljøgeokemiker ved GEUS.
Årsagen til de høje kviksølvskoncentrationer blev dog ikke fastlagt med sikkerhed, men studiet antog, at det måtte stamme fra grundfjeldet under Indlandsisen.
Hurtig aktion
Resultaterne blev hurtigt til et omtalt emne i det videnskabelige miljø og som udgangspunkt mødt med skepsis. Kunne det virkelig passe, at denne enorme kviksølvfrigivelse var gået uset hen? Forskerne fra Aarhus Universitet (AU) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Grønland og Danmark (GEUS) valgte umiddelbart efter udgivelsen at indgå i et samarbejde om at udtage smeltevandsprøver fra det samme område, som forskerne i det oprindelige studie, for at efterprøve, om de også kunne måle kviksølvkoncentrationer i samme niveau. Resultaterne var dog ganske anderledes. Alle prøverne viste et resultat på omkring eller under 1 nanogram kviksølv per liter vand, hvilket på ingen måde er alarmerende højt.
”Resultater på 1 nanogram per liter er helt inden for det forventede koncentrationsniveau i naturlige systemer. Dels er der en naturlig forekomst af kviksølv i miljøet fra f.eks. vulkanudbrud, dels er der en global spredning af kviksølv fra f.eks. afbrænding af fossile brændsler, som medfører baggrundskoncentrationer på dette niveau,” fortæller Christian Nyrop Albers, Miljøgeokemiker ved GEUS.
Forskerne fra AU og GEUS kontaktede derefter tidsskriftet Nature Geoscience om den manglende reproducerbarhed af resultaterne og betydningen, som dette måtte have for den oprindelige artikels troværdighed. Informationen blev afvist af Nature Geoscience med henvisning til, at de nye resultater ikke havde tilstrækkelig antal prøver og/eller ikke bragte tilstrækkelig relevant ny information til læserne.
Med støtte fra Miljøstyrelsens ‘Miljøstøtte til Arktis’ udvidede forskerne fra AU og GEUS derfor feltundersøgelserne gennem projekt ’KvikSAND? Efterprøvning af påstand om ekstremt forhøjede kviksølvkoncentrationer i smeltevand fra Indlandsisen’.
Projekt KvikSAND indebar sæsonbestemt prøvetagning nær Kangerlussuaq i Vestgrønland samt prøveudtagning ved 21 smeltevandsudløb langs 500 km af den vestlige rand af Indlandsisen. Vandprøverne blev udtaget i parallelle prøvesæt, som hver især blev analyseret på tre uafhængige laboratorier, herunder to førende kviksølvlaboratorier ved anerkendte universiteter i Canada og Frankrig.
Entydigt resultat
Resultaterne af disse kombinerede analyser er meget klare. Kviksølvkoncentrationerne fra den udvidede undersøgelse var i samme lave niveau som de indledende kontrolmålinger.
”Konklusionen af vores studie er, at smeltevand fra under den grønlandske indlandsis har et meget lavt indhold af kviksølv. Der er således en meget begrænset risiko for både lokalsamfund og det naturlige miljø i Grønland.” siger Christian Juncher Jørgensen, seniorforsker på AU.
Forfatterne bag artiklen fortæller, at de ikke umiddelbart kan forklare de forhøjede koncentrationer af kviksølv, som blev delt i det oprindelige studie.
Forskerne har sammenlignet kviksølvkoncentrationerne i blindprøverne fra henholdsvist det nye studie og det oprindelige studie. Det vil sige prøver med kviksølvfrit vand, der er med i felten gennem prøvetagningen for at sikre, at man ikke utilsigtet kommer til at forurene sine prøver.
”Når vi sammenligninger, kan vi se, at koncentrationerne i vores blindprøver alle var under den analytiske detektionsgrænse, mens blindprøverne i det oprindelige studie indeholdt op mod 100 nanogram kviksølv per liter. Uden præcist at vide, hvad der kan være sket i det oprindelige studie, så er der klare indicier på, at det oprindelige studies kviksølvindhold kan stamme fra en efterfølgende forurening af prøverne, inden de blev analyseret flere år efter prøvetagning,” siger Christian Juncher Jørgensen, seniorforsker på AU.
Når en forskningsartikel udgives, gennemgår den fagfællebedømmelse, en såkaldt peer-review-proces, hvor andre forskere vurderer kvaliteten af studiet før udgivelse. Fejlkilder bliver ofte fanget i denne proces.
”Noget kan tyde på, at der måske er sluppet en fejlkilde gennem fagfællebedømmelsen i dette tilfælde. Vi håber, at vores nye studie kan bidrage med en vished om, at den nyeste dokumentation viser, at smeltevandet fra Indlandsisen kun har et meget lavt indhold af kviksølv”, afslutter Christian Juncher Jørgensen, seniorforsker på AU.