Spor efter kæmpe forhistoriske tsunamier fundet i grønlandske søer

Kæmpe fjeldskred i Vaigatstrædet i Grønland forårsagede for tusindvis af år siden gigantiske bølger, som skyllede mange kilometer ind over land.  

Nogle af de forhistoriske tsunamier satte tydelige spor i sedimentet på bunden af søer i området, viser ny forskning fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

”Når en tsunami rammer kysten og skyller ind over land, hvirvler den alt, den møder på sin vej, op i bølgen: Planter, sand, og grus aflejres i lavninger og søer, når den trækker sig tilbage mod havet. Det giver en karakteristisk signatur i sedimenterne på søbunden,” forklarer en af forskerne, Niels Jákup Korsgaard fra GEUS.

"Søerne er derfor fyldt med information om, hvor store tsunamierne har været, og hvornår de skete. Det fortæller igen noget om de fjeldskred, der har udløst dem, hvad der forårsagede dem, og hvordan de adskiller sig fra nutidige fjeldskred og tsunamier,” fortsætter han.

Niels Jákup Korsgaard er førsteforfatter på studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Natural Hazards and Earth System Sciences (NHESS).

De røde streger markerer, hvor fjeldet skred i vandet i Vaigatstrædet for tusindvis af år siden. 

Tydelige spor efter to tsunamier

I studiet har forskerne taget prøver af sedimentet i fire vestgrønlandske søer, der ligger relativt tæt på Vaigatstrædets kyst.

I lange rør har de transporteret sedimentprøverne til Danmark, hvor forskere fra Globe Instituttet ved Københavns Universitet har hjulpet med at analysere dem.  

I sedimentet fandt de tydelige spor efter to fjeldskredsudløste tsunamier, der har været 60-70 meter høje. Til sammenligning er Rundetårnet i København cirka 35 meter højt.

Fossiler, der blev skyllet ind i søerne med tsunamierne, indeholder ligesom al anden organisk materiale koncentrationer af den radioaktive kulstof-isotop C-14. Derfor har forskerne kunnet lave en såkaldt kulstof-14-datering, hvor de har regnet sig frem til fossilernes alder ved hjælp af den radioaktive isotops halveringstid.

Kulstof-14-dateringerne viser, at de to fjeldskredsudløste tsunamier højst sandsynligt skyllede ind over land for 7.600-7.300 år siden.

Forskere fra Globe Instituttet ved Københavns Universitet analyserer sedimentet fra de boreprøver, GEUS-forskerne har taget i de vestgrønlandske søer. (Foto: AU Ecoscience)  

Vaigatstrædet er udsat

Vaigatstrædet i Vestgrønland er den dag i dag særligt udsat for fjeldskred, der kan udløse tsunamier. I november 2000 skyllede en stor bølge op i 3 meters højde ved bygden Saqqaq og ødelagde flere bygninger i den forladte kulminebygd Qullissat, fordi et stykke fjeld skred i vandet 40 kilometer derfra.

Men selv om de nutidige fjeldskred kan være store, er de forhistoriske i en helt anden skala: For nyligt offentliggjorde GEUS-forskere et andet studie, som viser, at et fjeldskred på hele 8,4 kubikkilometer for cirka 10.000 år siden udløste en 270 meter høj tsunami. En så høj bølge kan dække pillerne i Øresundsbroen, der rager cirka 204 meter op. Fjeldskredet, der udløste tsunamien, er det største, forskere kender til noget sted i verden. Læs også om opdagelsen på Videnskab.dk.   

De to forhistoriske tsunamier, forskerne rapporterer om i det nye studie, var mange gange større end dem, der er blevet udløst af fjeldskred ved Vaigatstrædet i nyere tid. Forskerne regner sig frem til, at bølgerne var op til 66 meter og 70 meter høje.
Til sammenligning var den tsunami, der ramte Saqqaq i november 2000 ”kun” 3 meter høj.

Forskerne finder ingen spor i sedimentet efter den potentielt 270 meter høje tsunami, de for nyligt rapporterede om i et andet studie. Det skyldes formentlig, at en bølge af denne størrelse har spulet terrænet helt rent og ikke har aflejret noget, der kan bores frem med de brugte metoder.