Derfor gennemførte DGU flere kampagner, hvor arkivets medarbejdere drog ud i landet for at fastslå den præcise beliggenhed af boringerne og i det hele taget indhente yderligere oplysninger.
Desuden var man i 1949 begyndt at oprette målestationer på udvalgte steder rundt omkring i landet for at følge variationer i grundvandsstanden, og i 1952 kom også såkaldte geoelektriske undersøgelser til.
Der er stor forskel på jordens elektriske ledningsevne afhængigt af, om jorden er tør eller våd. Ved at sende strøm gennem jorden kan man derfor bestemme dybden til grundvandet og finde ud af, om der er vandførende lag.
Alle de mange informationer blev opbevaret i Borearkivet, som efterhånden var vokset betydeligt i medarbejderstab. I 1961 havde arkivet lige så mange geologer som resten af DGU.